Det Danske Drengekors overgangskor De Unge Drenge afholder dobbeltkoncert i samarbejde med norske VoiceOver. Fri entré.
VoiceOver er en del af Norsk Rikskringkastings drengekor Sølvguttene (Norsk Radios Drengekor) og er et kor der, ligesom De Unge Drenge, består af unge, sangglade herrer. Deres repetoire spænder over en bred vifte af sange, der syder af højt tempo og højt humør, og de har flere gange turneret både i Norge og udlandet.
Der er med andre ord lagt i ovnen til en hyggelig aften med fuld fart på og masser af sprød, lækker musik.
Se mere på De Unge Drenges egen hjemmeside.