Oplev ungdommens energi omsat i toner og musikalsk glæde! Det Danske Drengekors teenage-fraktion “De Unge Drenge” har inviteret deres norske brødrekor “VoiceOver” og giver fælles koncert i Helleruplund Kirke d. 22.09.2017.
Korene er begge udsprunget af dygtige drengekor, og er en unik sammensætning af trænede drengestemmer på deres mellemstation ind i mandestemmen. Der er lagt op til et festfyrværkeri af ungdommelig energi og charme!
VoiceOver
Drengekoret VoiceOver er en del af Norsk Rikskringkastings ungdomskor Sølvgutterne; en kulturinstitution i Norge. VoiceOver er kendt som et kor bestående af humoristiske, sangglade og charmerende norske “gutter” med et glimt i øjet, som leverer både popmusik, norske viser og anden festmusik i en spændende blanding.
Drengene lover sprælske “dance-moves”, forrygende tempi og korsang på en måde, som du aldrig har set det før! Musikalsk leder er Frikk Heide-Steen. VoiceOver turnerer jævnligt i ind- og udland, og har optrådt på flere af de store scener i Norge.
De Unge Drenge
De Unge Drenge er en gruppe af musikalske og entusiastiske teenagedrenge, som synge skønne arrangementer af populærmelodier og barbarshop. Den forstørrede vokalgruppe har sit udspring i Det Danske Drengekors Koncertkor og er et tilbud til de drenge, hvis stemme er gået i overgang, men som stadig gerne vil synge. Gruppen er kendt for deres levende formidling af musikken, sangglæde og dristige teenageenergi.